Sæsonens 6. dobbeltanløb: Førstegangsbesøg, musik og tusindvis af gæster

Når AIDAbella ankommer ligger World Voyager allerede ved kaj 41. Arkivfoto.

Sæsonens 6. dobbeltanløb: Førstegangsbesøg, musik og tusindvis af gæster

22. juni 2026 - kl. 4:10 - af

Skagen Havn får i dag endnu en travl dag, når byen tager imod sæsonens 6. dobbeltanløb ud af 14. To krydstogtskibe lægger til i løbet af dagen – det ene for allerførste gang, det andet som en velkendt gæst med over 2.000 passagerer.

World Voyager anløber efter planen Skagen kl. 08.00 og bliver liggende til kl. 18.00. Skagen er sidste havn på skibets togt, og besøget markeres med en officiel plaketteceremoni ombord.

Ceremonien gennemføres af Willy B. Hansen, direktør for Skagen Havn, sammen med Mathias Søndergaard fra Blue Water Shipping, der er skibets agent.

I anledning af førstegangsbesøget får skibet også en musikalsk afsked: Tordenskioldgarden spiller på kajen mellem kl. 17.00 og 17.30, inden World Voyager sætter kurs videre.

Skibet har 122 gæster ombord – hovedsageligt fra USA.

Dagens andet skib, AIDAbella, anløber kl. 11.00 og afgår igen kl. 20.00. For AIDAbella er Skagen første stop på rejsen.

Ombord er omkring 2.100 gæster, hvoraf langt de fleste kommer fra Tyskland. De forventes at sætte tydeligt præg på bylivet, museerne og de klassiske udflugtsmål.

Næste krydstogtbesøg er på onsdag når Celebrity Eclipse gæster Skagen,

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæsonens 6. dobbeltanløb: Førstegangsbesøg, musik og tusindvis af gæster' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger