Privatfoto.
KFUM-spejderne markerede sommerafslutning med hygge, gudstjeneste og donation
20. juni 2026 - kl. 8:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
KFUM-spejderne holdt torsdag aften deres traditionelle sommerafslutning, hvor både børn og voksne var samlet til en hyggelig og festlig aften.
Først deltog spejdergruppen i en friluftsgudstjeneste ved Den Tilsandede Kirke, inden turen gik videre til Rævehulen på Doggerbanke. Her ventede snobrød, pølser og fællesskab omkring bålet – og ikke mindst kåringen af Årets Spejder, som modtog både diplom og mærke.
Aftenen bød også på en glædelig overraskelse. Charlotte Støtt fra Spar Nord lagde vejen forbi med en donation på 10.000 kroner. Beløbet skal bruges til en ny juletræsspidser, som gruppen havde søgt støtte til. Den gamle spidser har omkring 20 år på bagen og trænger til udskiftning. Donationen dækker cirka halvdelen af udgiften til den nye model, som bruges til de mange juletræer, spejderne sælger fra Markvej hvert år.
I alt deltog omkring 40 børn og voksne i sommerafslutningen, som blev en varm og vellykket aften med masser af spejderstemning.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'KFUM-spejderne markerede sommerafslutning med hygge, gudstjeneste og donation' til en bekendt