Arkivfoto.
Sommeren starter i Ålbæk på søndag
25. juni 2026 - kl. 5:01 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Søndag den 28. juni inviterer Ålbæk Handels- og Håndværkerforening til Sommerstart i Ålbæk. Fra kl. 10.00 til 16.00 bliver byen fyldt med aktiviteter, handel, musik, mad og oplevelser for både børn og voksne.
Sommerstart er gennem årene blevet en fast tradition i Ålbæk, hvor byens handelsliv, udstillere og en stor gruppe frivillige går sammen om at skabe en god sommerdag midt i byen.
Dagen byder blandt andet på loppemarked på Centralvej, veteranbiludstilling på Engvej og Centralvej, åbne butikker, hestevognskørsel, hoppeborg, brandbil ved Rema 1000, sildebord, grillpølser, nystegte fiskefrikadeller, folkedans og musikalsk underholdning med Olsson & Just ved Spars parkeringsplads. Derudover afvikles der gadecykelløb med kendte personligheder ved Expert, og dagen rundes af med præmieuddeling ved veteranbilerne.
Formand for Ålbæk Handels- og Håndværkerforening, Carl-Christian, glæder sig over, at Sommerstart igen kan samle byen:
“Den 28. juni byder Ålbæk Handels- og Håndværkerforening, i samarbejde med en stor gruppe frivillige, velkommen til årets Sommerstart – en begivenhed, der er blevet en tradition i det lille nordjyske bysamfund. Med aktiviteter og oplevelser for både store og små er Sommerstart en dag, hvor sammenholdet og den danske sommer fejres på bedste vis,” siger Carl-Christian.
Sommerstart begynder kl. 10.00 og slutter kl. 16.00.
Der er tilmelding til kræmmermarked hos Ann Mette på tlf. 29 80 18 23 eller hhf@live.dk. Veteranbiler kan tilmeldes hos Jørgen Buus på tlf. 51 35 96 94 eller mail: jorgenbuus59@gmail.com.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommeren starter i Ålbæk på søndag' til en bekendt