“Godt og Blandet”
3. august 2026 - kl. 3:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Keramik, bronze, glas, malerier og genbrugs kunst vil danne rammen om udstillingen, som repræsenteres af:
Keramiker og bronze skulptør Britta Wils fra Odense, der er inspireret af kroppe, ansigter og det de udtrykker. Naturen er også en stor inspirationskilde. Hun komponere sine skulpturer med sten og træ, og andet hun finder på sin vej.
Hendes mål er, at hendes værker giver glæde og eftertænksomhed.
Kunstmaler Annette Falk Lund fra Tyskland, maler med oilstick og gouache på groft lærred og papir, der kaldes ‘Stenpapir’. Hun maler uden formål. Penslen er i konstant bevægelse og resultatet bliver til allegorier over naturen og mennesker. Hun er optaget af fortællingen, som bæres enten af mystiske og dragende figurer, eller af abstraktioner, der lever af linier og farver.
Glasmageren Alice Rasmussen fra Kerteminde, inspireres også af naturen. Hendes kunst bærer i høj grad præg af hvad der findes på stranden. Så som muslingeskaller i fad størrelse, vedhæng, inspireret af bl.a Grenen og glas billeder af horisonten.
Desuden andet brugskunst i form af fade, vaser og skåle.
Else Kørschen, væver og genbrugs kunstner fra Lemvig, inspireres af den rå vestjyske natur og naturens nedbrydning af materialer. Hun skaber spændende og anderledes rumdelere og ikoner. Kombinationer af kobber, væveri, irret kobber, jern, zink og messing, samt glas, strand og genbrugsfund.
Kunstmaler Bettina Hesselhof fra Nyborg, maler hvad der på det givne tidspunkt inspirerer hende, og det kan derfor være kunst i sig selv, at skabe en ensartet udstilling. På denne viser hun ukultiverede landskaber i ikke altid realistiske farver og med abstrakte strøg, gerne med humoren i baglommen.
Ny udstilling i Galleri Molevit, Jens Klarupsvej 1, Skagen,
fra d. 4.-16. August. Åbningstider: 11-17 og efter interesse.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.









_1_1_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '“Godt og Blandet”' til en bekendt