Lions Skagen- Anna Ancher er klar til det traditionsrige bankospil

Arkivfoto.

Lions Skagen- Anna Ancher er klar til det traditionsrige bankospil

8. september 2026 - kl. 7:38 - af

Klubben er stolt af igen i år at kunne byde velkommen til en professionel opråber, Michael Levin, som en del vil kunne genkende fra bankospillene i Aalbæk Idrætsforening. Vi kender ham også fra Lions Skagen ( herreklubben); så det bliver lidt i ”familien”.

Bankospillet afholdes som vanligt i Skagen Kultur- og Fritidscenter, og det er søndag den 27. september 2026 klokken 13.00, og forventes afsluttet klokken 17.00.

Spillet starter præcis klokken 13.00, så dørene åbnes klokken 12.00, så der er god tid til at komme ind og finde de plader, man tror, giver de bedste gevinster. Der afholdes som vanligt en pause midt i spillet, hvor der vil være mulighed for at købe kaffe, pølsehorn, kringlekage, boller, vand og selvfølgelig også den efterhånden så berømte hjemmelavede lagkage. Der er også mulighed for at vinde ekstra gevinster i pausen, da der vil blive solgt Lykkehjul. Så medbring gerne kontanter til dette formål. Klubben modtager selvfølgelig også MobilePay.

Skagen Kultur- og Fritidscenter bakker klubben op ved at lægge lokaler til, men har i år også tilbudt at stå for meget af den forplejning, som klubben sælger under spillet.

Der er igen i år rigtig mange flotte gevinster. Alle gevinster på nær hovedgevinsten er sponsoreret af de lokale butikker, restauranter og virksomheder i både Aalbæk og Skagen, så uden deres fantastiske velvilje ville det ikke være muligt at afvikle spillet.  Hovedgevinsten er et Skagen Gavekort på 5000 kr. ( 2 x 2500 kr.) Det er sponsoreret af Lions Skagen Anna Ancher og kan ikke byttes til kontanter. På www.skagengavekort.dk ses i hvilke butikker kortet kan anvendes, og det kan være til både dagligvarer eller forkælelse, der er nok at vælge imellem.

I mere end 10 år har Lions pigerne afholdt bankospil i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Klubben elsker at forberede selve arrangementet: De kommer rundt til en stor del af både Skagen og Aalbæks handelsliv, når gevinsterne skal indsamles, og de bliver altid godt modtaget, de glæder en masse dejlige gæster på dagen med hyggeligt samvær og flotte gevinster, de hygger sig med hinanden, også i de forberedelser bankospillet kræver. Sidst, men ikke mindst glædes de over at kunne donere overskuddet til humanitære formål. Overskuddet fra bankospillet vil blive anvendt lokalt. Evt. ansøgning kan sendes til anna-ancher@lions.dk

Lions Skagen-Anna Ancher håber igen i år på et flot fremmøde, så mød op og nyd en efterårseftermiddag i godt selskab og med chance for at komme hjem med flotte gevinster. VI SES😊

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lions Skagen- Anna Ancher er klar til det traditionsrige bankospil' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger