Det skal de ikke have lov til!

Arkivfoto.

Det skal de ikke have lov til!

16. oktober 2026 - kl. 7:40 - af

Fredag aften venter en gyser i Skagen Padelcenter. Der spilles topkamp i Elitedivision Vest mellem Skagen/Frederikshavn og Pakhus 77 fra Aarhus.

Begge hold har maksimumpoint, og for Pakhus 77’s vedkommende er kampen den sidste i grundspillet. Det vil sige, at aarhusianerne sikrer sig førstepladsen, hvis de vinder i Skagen.

– Det skal de ikke have lov til. Vi har ikke tabt en kamp i grundspillet i 2026, og det kommer vi heller ikke til fredag aften, lyder det selvsikkert fra sportschef Allan Kolbro Nielsen, Skagen/Frederikshavn.

Der er kampstart kl. 19.00 i Skagen Padelcenter, hvor der er fri entre.

Hjemmeholdet mangler to kampe i grundspillet. Fredag 30. oktober kommer Padelton Hørning på besøg i Padel 99. To sejre i disse kampe udløser hjemmebane i DM-semifinalen fredag 20. november, og en sejr her vil betyde, at Skagen/Frederikshavn også får fordel af hjemmebane i DM-finalen lørdag 12. december.

– Vi lægger ikke skjul på, at målsætningen er en DM-finale på hjemmebane. Vi har tabt tre finaler i træk i Taastrup og Aarhus. Nu har vi endelig chancen i vores egne omgivelser. Den mulighed må vi ikke lade gå fra os, siger Allan Kolbro Nielsen.

Skagen/Frederikshavn er et holdfællesskab mellem Skagen Padelcenter og Padel 99, der stiller op med hele 27 hold i Lunar Ligaen, som holdturneringen hedder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det skal de ikke have lov til!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger