Beboer kvalte brand i køkkenet – forhindrede muligvis større brand
4. november 2026 - kl. 21:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
De lokale deltidsbrandmænd blev her til aften kaldt ud til en melding om brand i en emhætte med sort røg og flammer på Ulrik Plesnersvej.
Da brandvæsenet nåede frem, var der fortsat lidt ild i emhætten, men til gengæld var lejligheden fyldt med røg.
Det viste sig, at der var gået ild i en pande på komfuret. Heldigvis havde lejlighedens beboer reageret hurtigt og lagt et håndklæde/Viskestykke over flammerne for at kvæle ilden, inden hun forlod den røgfyldte lejlighed.
Beboerens snarrådighed fortjener stor ros. Hendes hurtige reaktion var med til at begrænse branden, så ilden ikke for alvor fik fat i emhætten. Var flammerne først blevet spredt videre op på loftet, kunne situationen være endt langt mere alvorligt – ikke mindst hvis ilden havde fået fat i tagkonstruktionen.
Brandfolkene undersøgte efterfølgende loftet for eventuel brandspredning og sørgede for at få lejligheden grundigt ventileret.
Da der var styr på situationen, kunne deltidsbrandmændene igen forlade adressen.













.gif)



Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Beboer kvalte brand i køkkenet – forhindrede muligvis større brand' til en bekendt