HHX-elever fra Frederikshavn Handelsskole er nomineret til Årets Unge Iværksættere

Julius Erichsen, Magnus Petersen, Nicolai Eriksen, Mikkel Pedersen, Julius Jensen.

HHX-elever fra Frederikshavn Handelsskole er nomineret til Årets Unge Iværksættere

5. november 2026 - kl. 8:41 - af

De fem drenge går på iværksætterilinjen på Frederikshavn Handelsskoles handelsgymnasium. Her har de udviklet en løsning, der kan være med til at redde liv blandt fiskere og havnearbejdere. Nu er de nomineret til Danmarks største iværksætterpris for unge af Fonden for entreprenørskab. Det er andet år i træk, at elever fra Frederikshavn Handelsskole er nomineret. Sidste år vandt Nordic Ice Systems.

Julius Erichsen, Julius Høeg, Magnus Bang, Mikkel Rørbæk og Nicolai Eriksen går alle i 3B og har i deres innovationstimer arbejdet med at udvikle deres egen virksomhedsidé: SafeSea. Idéen har nu sikret dem en plads blandt de ni nominerede til Årets Unge Iværksættere 2026, hvor der kåres vindere i tre kategorier.

Med deres virksomhedsidé SafeSea har de udviklet intelligent arbejdstøj til fiskere og havnearbejdere med en indbygget sensor, der automatisk slår alarm, hvis en person falder over bord.

  • Vi havde hørt om flere mand-over-bord-ulykker, hvor andre ikke fandt ud af, at der var sket en ulykke, før det var for sent. Det vil vi gerne være med til at forhindre og dermed øge chancen for overlevelse, fortæller eleverne.

Idéen udspringer af et alvorligt problem i det maritime erhverv. Ved mand-over-bord-ulykker kan der gå kostbar tid, før nogen opdager, at en person er faldet i vandet. SafeSea skal derfor bidrage til, at ulykken bliver opdaget hurtigere.

  • Når en person falder over bord, registrerer sensoren hændelsen og aktiverer en alarm. På enmandsfartøjer kan systemet desuden stoppe motoren, så hjælpen hurtigere kan komme frem, forklarer de.

Vinderne af Årets Unge Iværksættere kåres tirsdag den 10. november på Danmarks Entreprenørskabsfestival. Der kåres én vinder i hver af de tre kategorier, og hver vinder modtager et legat på 100.000 kroner til at videreudvikle sin virksomhedsidé. SafeSea er nomineret i kategorien Beredskab og forsyning.

Andet år i træk med HHX-elever fra Frederikshavn i finalefeltet

Sidste år var de tre HHX-elever Magnus K. Lyng, Lucas L. Larsen og Elias L. Pedersen fra Frederikshavn Handelsskole nomineret med virksomheden Nordic Ice Systems. De gik hele vejen og vandt deres kategori med en løsning til automatisering af doseringen af is i fiskeindustrien.

Frederikshavn Handelsskoles innovationsunderviser er glad for igen at kunne se et hold elever blive nomineret til en stor iværksætterpris. 

  • Vi er rigtig glade for, at nogle af vores elever igen får den anerkendelse. At vores elever for andet år i træk bliver nomineret, viser efter min mening, at vores fokus på løsninger på udfordringer i den lokale erhvervsvirkelighed er den rigtige vej at gå, siger Thomas Nielsen, underviser i Innovation på Frederikshavn Handelsskole.

Uddannelseschef på HHX Charlotte Møller Jensen fremhæver også den tætte kobling mellem undervisning og virkelighedens problemstillinger. 

  • Drengene formår at omsætte deres viden fra undervisningen til en innovativ løsning, der kan gøre en forskel for fiskeriet og den maritime branche – to vigtige erhverv i vores lokalområde. På Frederikshavn Handelsskole tager vi udgangspunkt i virkeligheden og kobler teori og praksis tæt sammen. Det er drengenes idé er et rigtig godt eksempel på, siger hun.

For eleverne er nomineringen en vigtig anerkendelse af det arbejde, de har lagt i SafeSea.

  • Vi er meget glade og beærede over at modtage nomineringen. Vi er rigtig glade for den anerkendelse, der følger med, og for at vores hårde arbejde har betalt sig, fortæller de.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'HHX-elever fra Frederikshavn Handelsskole er nomineret til Årets Unge Iværksættere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger