
Tour de Skagen 2011 klar på bedding
12. maj 2011 - kl. 14:11 - af Finn Egelund Pedersen
Tour de Skagen slår i år alle rekorder, med ca. 110 tilmeldte deltagere, udviklingshæmmede og deres hjælpere.
Tour de Skagen ruller for tredje år fra Hulsig til Den Tilsandede Kirke i Skagen, den 31/5.
Starten går fra Hulsig station kl. 10.20 for de hurtigste cykler, mens de lidt tungere sofacykler starter samtidig ca. 3 km ud ad ruten. Kl. 10.50 går starten for lady- og gentleman-walkerne fra den tilsandede kirke ad to forskellige ruter i naturskønhederne omkring kirken.
Samtlige hold forventes i mål ved Den Tilsandede Kirke ca. kl. 12, hvor forplejning og sponsorpræmier fra Expert og Skagen Cykelcenter venter.
Tour de Skagen startede i 2009 med 35 deltagere, 2010 med 55-, og har i 2011 spængt alle rammer med ca. 110 tilmeldte deltagere.
Samtlige deltagere vil være til at få øje på i landskabet i deres farvestrålende løbstrøjer og høje humør, uanset om løbsdeltagerne kommer fra Frederikshavn, Sæby, Brønderslev, Dronninglund eller Skagen.
Poul Svenningsen fra Det beskyttede værksted Nordstjernen håber også i år at kunne appellere til nye tilskuere og sponsorer, der har lyst til at bakke op om denne gruppe medborgere, der på trods af deres handicaps fighter på sportsarenaen med en kampånd, der er fuldt på højde med den, vi har set hos Peter Palland og Morten Jensen i flere tv-udsendelser.
Sportsånden dyrkes ikke kun i Skagen, på cykelstierne, men kommer atter til udfoldelse den 29. og 30. august, til 2 storslåede handicap-OL dage i FFK hallerne i Frederikshavn. OL afholdes i lighed med cykelløbet for tredje år i træk, og forventes at samle ca. 160 sportsindstillede borgere fra de to kommuner.
Billederne er fra Tour de Skagen i 2010
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tour de Skagen 2011 klar på bedding' til en bekendt