
Vil du stadig være på inter- nettet EFTER 3. december ?
16. oktober 2012 - kl. 6:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Til medlemmer og kommende medlemmer af Aalbæk Bugt Antenneforening.
Du får denne indbydelse, fordi du er tilsluttet Aalbæk Bugt Antenneforening eller fordi du bor i et område, hvor det er muligt at blive tilsluttet antenneforeningen.
Vi får ny internet- og telefoniudbyder. Har du din internetforbindelse (evt. med tilknyttet fasttelefoni) gennem antenneforeningen, skal du skifte til den nye udbyder.
Vi glæder os til at fortælle dig om de mange nye og forbedrede muligheder, vores nye aftale giver dig. Du kan eksempelvis få internetforbindelse fra kr. 59 pr. måned.
Deltag i et af vores to informationsmøder og få mere at vide om, hvad skiftet betyder for dig:
Onsdag d. 24. oktober 2012 eller torsdag d. 1. november 2012
Begge dage finder mødet sted kl. 19:00 i Aalbæk Skoles Aula, Engvej 8-10, Aalbæk og forventes at vare en time.
På mødet vil repræsentanter fra antenneforeningen, Expert i Aalbæk og GC-BO, vores nye udbyder, fortælle om nogle praktiske forhold i forbindelse med skiftet og om dine/jeres valgmuligheder hvad angår internet, telefoni og TV-indhold. Du vil få mulighed for at stille spørgsmål og evt. vælge din nye forbindelse.
Er du forhindret i at deltage i møderne, kan du få relevant information på foreningens hjemmeside: www.aabf.dk, ved at kontakte foreningen eller GC-BO.
Vi glæder os til at se dig/jer på informationsmødet.
Med venlig hilsen
Aalbæk Bugt Antenneforening

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vil du stadig være på inter- nettet EFTER 3. december ?' til en bekendt