
Lothar og Nande på Bryghuset
22. marts 2013 - kl. 5:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bryghus har fornøjelsen af at præsentere Tim Lothar & Peter Nande i morgen, lørdag kl. 15.00-18.00
Duoen Tim Lothar & Peter Nande har en spontan og underholdende tilgang til Delta blues.
Musikken er i højsædet når Lothar og Nande udforsker bluesen i landdistrikterne,Mississippi og Piedmont bevæbnet med guitar, trommer, mundharpe og vaskebalje bas. Lothar spiller trommer og hi-hat med fødderne, mens han synger og spiller guitar. Det er fascinerende at se på,men man husker ham dog mest på den hæse stemme, som lyder, som kom den fra en gammel slidt og ensom vagabond, med høje kilometertal.
Nande deler Lothars passion for Deltablues, men tilfører også en blanding af prewar “juke joint”blues og boogie til showet. Nande er kendt som en udadvendt sanger og mundharpespiller, men spiller her også vaskebaljebas, skeer ,vaskebrædt og percussion.
Sæt disse to erfarne musikere sammen, og resultateter en overbevisende blanding af blues stilarter med en naturligløs “vibe”. Tim Lothar og Peter Nande elsker denne musik stil – og at spille sammen. De har det sjovt på scenenog de tager publikum med på turen. Forvent humoristisk historiefortælling, improviseret jamming, og mesterlig blues, spillet med virtuositet og hjerte!
Kig ind på Bryghuset og få en god oplevelse, sammen med et godt glas Fadøl.
Ses Vi – ja det gør vi 🙂
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lothar og Nande på Bryghuset' til en bekendt