Gratis biograf-tur for unge i Skagen

Gratis biograf-tur for unge i Skagen

14. april 2013 - kl. 7:55 - af

Skagen Bio har som et helt nyt tiltag startet konceptet Ung Bio. Der arbejdes på at få de unge mellem 15-25 år til at komme i den lokale biograf og der udvælges film, som har speciel appel til unge.

Som et start tilbud inviterer biografen på en gratis ”Åbnings forestilling”, med popcorn og sodavand, lørdag d. 27/4 kl. 19.30., hvor filmen ”The Host” vises. Filmen er baseret på Twilight forfatteren Stephanie Mayers roman ”Vandrende sjæle”. De næste to forestillinger i Ung Bio her i foråret er ”Scary Movie” d. 18/5 og ”The hangover part 3” d. 15/6. Begge forestillinger kl. 19.30.

Der vil altid være gratis popcorn til alle Ung Bio forestillinger. Billetter til åbningsforestillingen fås efter ”først til mølle princip”, så det er bare om at komme til tasterne og få bestilt en billet på hjemmesiden, www.skagenbio.dk

Det er planen, at der skal etableres et samarbejde med nogle 8-9. klasser fra Skagens skoler, så de unge kan komme med gode ideer og forslag til film. De unge har ikke fået skabt en tradition for at gå i biografen i Skagen, men måske kan det nye koncept få flere unge i biografen.

Filmudvalget i Skagen Bio arbejder på at give Skagboer og byens gæster den bedste oplevelse i biografen og satser på et bredt og varieret program fremadrettet. På hjemmesiden kan man altid holde sig ajour med nye film og kommende events.

Kia Nielsen er ansvarlig for Ung Bio og events og kan kontaktes på kia2901@gmail.com

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gratis biograf-tur for unge i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger