Kaos i Skagen

Kaos i Skagen

24. maj 2013 - kl. 14:08 - af

Det er ikke TV-serien jeg tænker på. Vi har sikkert alle bemærket, at turistbusserne nu er forvist fra ppladsen ved banen. Nu ses busserne cirkle rundt i byen for at finde steder til af- og påsætning af passagerer samt finde en praktisk midlertidig p-plads.

Busserne er officielt henvist til at parkere på Grenen eller Ved Hedeboskolen og et par mindre pladser.

Det tager lang tid at opbygge en god forretning men kort tid at ødelægge den.

God markedsføring og god service samt en centralt placeret p-plads har medført at Skagen i perioder dagligt modtager 20-25 turistbusser med ca. 1000 gæster.

Skal Skagen virkelig gå glip af de mange gæsters indkøb og forbrug ved at gøre forholdene vanskelige for buschauffører og passagerer. Vi må fastholde dem til gavn for beskæftigelsen i byen.

Alle peger på at en mindre del af skolemarken straks bør funderes, så busserne kan benytte dette centrale sted. Der er ikke plads på havnen ifølge havnemyndigheden.

Et hurtigt initiativ er påkrævet.

Mogens Eeg

Byrådskandidat, Venstre

8 kommentarer til “Kaos i Skagen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

8 kommentarer til “Kaos i Skagen”

  • John Nebbelunde

    Tilflytter eller Skagbo, uanset hvad man er vil man jo gerne det bedste for Skagen og jeg går da til enhver tid ind for Per Jensens forslag hvad Skolemarken angår (selv som tilflytter eller pensionist) skal man være med til at se på de tiltag der bliver lavet. Og det er så rigtigt, turisterne før Skagboerne fornemmer man. Også det med P-plads foran aktionshallen er en god ide.
    – Men det virker også som om de turister der kommer her – ingen ben har at gå på – og i så fald, må der være penge i at skubbe dem rundt i kørestole? 😉
    Okay, en joke…
    Mvh. J.Ne

  • Kim Hedemark

    Der er ellers masser af til parkering på de marker, der ligger lige udenfor byen? Kan gæsterne ikke gå derfra, kunne man indsætte en bybus til formålet. Det åbner endda op for nye arbejdspladser, men jeg ved ikke om lokal politikkerne kan SE så langt??

  • Lotte Scherlund

    Kunne man evt. lave P-plads paa marken overfor Kappelborg – det ligger jo fantastisk lige midt i det hele.

  • Anne Madirazza

    God ide med Rådhusets -Pladser……………….Midt i byen og når busserne holder i tomgang er det ikke ved siden af de handelsdrivende………….og så kan folk (gæsterne) vel også gå lidt!! Og ikke langt fra Turistkontoret og havnen…………super!!

  • Min kommentar til P-plads for busser.
    Hvorfor kan man ikke indrette p-pladser foran auktionshallen, her har der altid være p -plads for lastbiler – med lastbilerne holder der stort set aldrig mere.
    Jeg kan ikke forstå hvorfor i byrødder er så forhippet på at bruge skolemarken til parkeringsplads, nu har vi i Skagen by fået en rigtig flot legeplads til vores og gæsters børn, hvorfor kan man så ikke indrette skolemarken som et grønt område med evt. en lille sø og nogle træer lidt bænke og borde således at vi kan få en
    rigtig lille hyggelig oase i midtbyen. Jeg kan huske at Oluf Andersen fra Matas kom med et rigtigt godt forslag om brug af skolemarken.
    Lav evt. et borgermøde om skolemarken og lad os skagboer blive hørt – bare for en gang skyld – det er som om at Skagen kun er for turister og ikke for Skagboer.
    Med venlig hilsen
    Per Jensen

  • Gunhild Bruun

    Hvad med at inddrage noget af P pladsen ved rådhuset der er næsten altid god plads,og det er midt i byen det andet kan vi ikke byde vores gæster.

  • hvad med at henvise til pakeringspladsen ved splidsvej, hvor tidliger tømmerværksted har været, der holder aldrig biler

  • Min kommentar til ovenstående er ikke et udtryk for uenighed med min partikollega Mogens Eeg, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at tilføje følgende:

    Jeg er enig i, at der skal findes en kontinuerlig løsning på flere P-pladser i midtbyen – såvel til busser som personbiler. Det er der også politisk opmærksomhed på, og som det fremgår af en bemærkning fra Kommunens seneste vedtagne budget – er der et ønske om, at der i 2013 træffes beslutning om skolemarkens fremtidige anvendelse. En del af denne plads, kunne i min optik være en oplagt P-plads mulighed – også for busserne,, hvilket vi også er en del byrådsmedlemmer der arbejder for.

    Jeg er ikke tilhænger af, at vi unødigt, “maler en vis herre på væggen”. Synes derfor ordet “KAOS” er lige voldsomt nok at anvende i denne sammenhæng. 🙂

    Problemet med busserne er rejst i teknisk forvaltning og der er indtil videre anvist p-mulighed for busser ved Hedeborskolen og på Grenen. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt at afsætte passagerne her. Jeg forestiller mig da, at passagerne afsættes centralt – bymidten eller havnen (det skulle være muligt at finde et afsætningssted) 🙂 Chaufføren kan så efterfølgende køre til den af Kommunen anviste plads og her afvente “returkørsel” ud af byen.

    Jeg er naturligvis enig med Mogens Eeg i, at vi skal “passe godt på vores gæster” og derfor altid forsøge at sikre ordentlig forhold for Skagen besøgende.

    vh
    Pia Karlsen (V)

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kaos i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger