
Sommer, sved og smil over Tour de Skagen 2013
3. juni 2013 - kl. 8:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For 5. gang afholdt Dagtilbuddet Nordstjernen cykelløb for 2 hjulede og sofacykler, samt travetur for gående og kørestolskørende handicappede.
Solen skinnede som den har gjort på samtlige sidste torsdage i maj måned i de seneste 5 år, og dagen bød på talrige gode oplevelser for de ca. 55 deltagende handicappede fra hhv. Sæby, Frederikshavn og Skagen.
De fire felter lyste festligt op i landskabet i hver sine farvestrålende farver, der var sponsoreret af Skagen Cykelværksted. Alle nåede helskindede målstregen efter, for de 2 hjulede cyklers vedkommende, en tur til Hulsig retur og for sofacyklernes vedkommende knap den halve distance. De 2 traveture var på hhv. 1 og 3 km. Start og mål var kiosken ved den tilsandede kirke.
Inden en velfortjent sandwich og sodavand var der, ud over masser af frugt, præmieuddeling, der var sponsoreret af Expert og Skagen Cykelværksted.
Vinderne var Jes Graven Larsen, Kim Würtz, Sara Christensen, Kristian Skytte og Preben Pedersen.
Løbet vil, som altid, blive afholdt næste år på den sidste torsdag i maj måned.
På Nordstjernens vegne,
Poul Svenningsen








_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommer, sved og smil over Tour de Skagen 2013' til en bekendt