
Vurderingsaften på Skagens Museum
7. juli 2013 - kl. 10:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kom og mød Alexa, Frederik og Jesper Bruun Rasmussen og maleriekspert Birte Stokholm, der vurderer skagenskunst og andre effekter på Skagens Museum tirsdag den 23. juli kl. 18-20.
Har du effekter, som du overvejer at sælge på auktion? Så læg vejen forbi, når vi vurderer skagenskunst, andre ældre malerier, moderne kunst, antikviteter og design på Skagens Museum. Vurderingsaftenen er en enestående chance for at få stillet sin nysgerrighed og hvem ved, måske gemmer du på en skjult skat, der kan indbringe en mindre formue på auktion!
Stor international efterspørgsel
Vi har gennem flere generationer sat auktionsrekorder for skagenskunsten og ser fortsat imponerende hammerslag på værker fra kunstnerkolonien omkring 1870-1900, bl.a. P.S. Krøyer, Michael og Anna Ancher, men også kunstnere som Christian Krohg, Holger Drachmann, Carl Locher, Oscar Björck, Viggo Johansen og Vilhelm Tuxen.
Den internationale auktion i Bredgade midt i juni var vores bedste siden 2008. Der hersker stor international efterspørgsel på såvel ældre kunst og antikviteter som moderne kunst og design. Hvis du overvejer at sælge, kan vi anbefale at slå til nu. Vi søger effekter til efterårets auktion i Bredgade og vores daglige net-auktioner.
Vel mødt tirsdag den 23. juli kl. 18-20 på Skagens Museum, Brøndumsvej 4 i Skagen!
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vurderingsaften på Skagens Museum' til en bekendt