Touchwall tilbage på museet

Touchwall tilbage på museet

18. juli 2013 - kl. 7:20 - af

Siden starten af 2010 har en mandshøj stor touchwall på Skagens Museum placeret i sidefløjen på museets første sal, givet de besøgende mulighed for at dykke videre ned i malernes historie. Både som et ekstra tilbud til de almindelige gæster og især også til brug for de besøgende skoleklasser i undervisningen. Den blev dog pillet ned i starten af året 2013 – dels for at give plads til den nye udstilling “Med let haand – i kul, kridt, pastel og akvarel”, dels fordi udstyret efterhånden trængte til en ordentlig opgradering.

Nu er den endelig tilbage igen i en både mindre og meget mere strømlinet udgave – og har samtidig fået en mere central placering på museet, på første sal lige der hvor man kommer op af trappen. Touchwall’en indeholder bl.a. kort over relevante lokaliteter i Skagen og en tidslinje. Her kan man se, hvilke steder enkelte kunstværker knytter sig til, og man kan orientere sig om de historiske begivenheder på den tid, hvor kunstnerkolonien blomstrede.

I de to dage skærmen har været oppe igen, har personalet i øvrigt bemærket at selvom indholdet egentlig primært er henvendt til børn mellem 11-16 år, så er den faktisk lige populær i alle aldersgrupper – og det er tilsyneladende de voksne der bruger længst tid med at gå på opdagelse i historien. Således er flere gæster blevet set bruge over 20 minutter i selskab med projektets fortællinger om skagensmalerne og livet i Skagen dengang.

Touchwall’en er oprindeligt en del af ZIG-ZAG Skagen: Et formidlingsprojekt fra Skagens Museum, der henvender sig til folkeskolens ældste klasser. Til projektet hører bl.a. også et onlinespil som stadig bliver brugt i mange steder i undervisningssammenhæng.

Skagens Museum har åbent alle dage i juli-august kl. 10.00 – 17.00, onsdage dog til kl. 21.00

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Touchwall tilbage på museet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger