Hotel Petits nye farver

Hotel Petits nye farver

24. juli 2013 - kl. 8:19 - af

Hotel Petit er en af de største bygninger i byens centrum, og dets facade har været under reparation i  mange måneder. Nu er den endeligt blevet færdig, og der blev sat prik over i’et.

“Det er nok en skam, at det tog så længe” indrømmer Signe Larsen, som ejer hotellet sammen med Flavio Serra “men det har været en meget lang vinter, temperaturene steg først over frysepunktet i slutningen af april, men så startede det med at regne. Vi kunne næsten ikke vente, men nu er vi blevet færdige, og vi er meget glade for resultatet”.

“Der er mange, der har rost os, men vi har også fået nogle gode spørgsmål. Hvorfor er den ”gule” så lys? Skal ”Skagens gul” ikke være mørkere? Og hvorfor ”anno 1905”? Hovedbygningens stil ser ud, som noget fra 40-erne.”

“Mht farvene startede vi med at finde en ”rigtig rød”” fortsætter Flavio “og vi besluttede os for at lade os inspirere af ”Anchers Hus” som vi mener er det mest karakteristiske røde hus i byen. Og ved siden af det, ligger der jo den gule ”Saxilds Gaard” som også er en del af byens historie. Vi mente at den gule og den røde passede godt sammen. Valgt var hurtigt truffet. Vores maler har målt farven og arbejdet videre med producenten, for at finde en maling som passede vores mure, og som ikke falmer. Det er altså ikke et tilfældigt valg.”

“Det samme gælder for ”anno 1905”. Bygningerne blev opført på forskellige tidspunkter. Hotellets bygning stammer fra 1904, den gamle ”trykkeri” fra 1906. Men det er også sandt, at bygningen fra 1904 blev fuldstændigt ombygget i 40-erne. Derfor valgte vi 1905, fordi det er året, hvor bygningen begyndte at blive anvendt til pensionat. Det er på det tidspunkt, at hotellets historie virkelig starter. Altså er vi et af de ældste hoteller i byen.”

“Enig.” afslutter Flavio “Hotellet og  trykkeriet har været en del af byens historie i over hundrede år, og de har fulgt med byens udvikling. De første, der boede på Holstvej 4, var de arbejdere som byggede Skagens Havn. På trykkeriet blev Skagens Avis udgivet i årtier. Og hotellet var med, da turismen udvidede sig fra en privilegium for overklassen, til en af de livsglæder, som alle kan nyde.”

1 kommentarer til “Hotel Petits nye farver” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Hotel Petits nye farver”

  • INGRID ANDERSEN

    Det er så smukt med disse farver og hvor det dog pynter på Holstvej og i byen iøvrigt. Stor respekt for jer ,Jeg kender jer ikke personligt ,men beundrer jeres pli for fortiden og ønsker jer al held og lykke i fremtiden

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hotel Petits nye farver' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger