
d’IN er kommet godt fra start
3. august 2013 - kl. 7:47 - af Finn Egelund Pedersen
Som tidligere nævnt her på Avisen, er d’IN Genbrug flyttet til større lokaler i Skagen Butikscenter på Skråvej.
I går klokken 10, slog man så dørene op til den nye butik for første gang. Interessen for at se den nye butik var stor fra dagens start. Masser af mennesker lagde vejen forbi, siger en glad leder af genbrugsbutikken Annie Knudsen.
De to sidste dage op til åbningen har alle virkelig knoklet på, for at blive klar til åbningen. Derfor er det selvfølgelig dejligt at se, at så mange har fundet vej til den nye butik. Det er helt klart et skulderklap til de mere end 25 frivillige, der gør et kæmpe arbejde, for at projektet overhovedet kan lade sig gøre, slutter Annie Knudsen.
d’IN Genbrug drives af Mission Afrika og Dansk Etiopermission og al overskud fra butikken sendes videre for at hjælpe mennesker i Nigeria og Etiopien.
1 kommentarer til “d’IN er kommet godt fra start” under annoncerne.
















Hej Finn
Mange tak for den fine artikel og gode billeder. Jeg vil blot for en god orden skyld sige at Mission Afrika støtter projekter i Mali, Nigeria, Sierra Leone, Central Afrika og Cameroun.
Rigtig god sommer,
Venlig hilsen
Hanne Hauge Andersen