
Nordens længste motionsløb starter i Skagen
12. august 2013 - kl. 11:15 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Nordens længste motionsløb Skagen-Bornholm
Fredag den 16. august går starten for Danmarks længste motionsløb på 725 kilometer. Deltagerne skal cykle fra Skagen til Bornholm i løbet af to dage.
Du befinder dig på Danmarks nordligste punkt, Grenen på Skagen. Foran dig venter dig et 725 kilometer sjovt og udfordrende cykelløb til Danmarks østligste punkt; Solskinsøen Bornholm. Starten går fredag den 16. august kl. 11:00, hvor alle der har lyst til at cykle med et stykke ad vejen ud af Skagen får mulighed for dette.
Fra Skagen køres ned gennem Jylland til Als, hvor AlsFærgen bringer deltagerne videre til Bøjden på Fyn. Herfra går turen gennem det flotte sydfynske landskab til Langeland, hvor endnu en færgeoverfart venter til Lolland. Forude venter nu 140 kilometer til Køge, hvor man kan hvile ud på BornholmerFærgen natten mellem lørdag og søndag. Om søndagen køres det klassiske motionscykelløb Bornholm Rundt.
Cykelløbet Skagen-Bornholm får I år deltagelse af et lille felt på 13 personer heraf 1 kvinde, der har lyst til at prøve kræfter med 725 kilometer gennem Danmark. Det bliver Nordens længste motionscykelløb og deltagerne er almindelige motionsryttere, der har lyst til en rigtig udfordring.
”Skagen og Bornholm er to af de største turistdestinationer i Danmark, og det at kunne binde disse sammen med et cykelløb rummer et spændende perspektiv for fremtidige arrangementer”, udtaler arrangøren Jacob Lund fra Team Bornholm, der arranger løbet med Danske Færger som samarbejdspartner.
Læs mere på www.skagen-bornholm.dk








_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nordens længste motionsløb starter i Skagen' til en bekendt