Tag på madeventyr i Skagen

Tag på madeventyr i Skagen

10. september 2013 - kl. 11:31 - af

I oktober kan alle med en indre madnørd deltage i en kokkeskole med Skagens professionelle kokke. Her lærer man at fremtrylle retter af friske råvarer og introduceres til helt nye sider af Skagen.

Hvad er smagen af Skagen – og kan man i det hele taget tale om, at Skagen smager af noget? Det er der rig mulighed for at undersøge, når kokkeskolen slår dørene op i oktober måned.

Initiativtagerne bag er Gastronomy Skagen, som er et kreativt netværk af fødevareproducenter og restauranter i Skagen heriblandt: Slagter Munch, Restaurant Pakhuset, Brøndums Hotel, Restaurant Kokkenes, Restaurant De2Have, Restaurant Hyttefadet, Restaurant Holger Drachmann og Jakob’s Café.

Kokkeskolen præsenterer et forrygende program, der både udfordrer og inspirerer på samme tid. Målgruppen er alle med en indre madnørd, der gerne vil kunne fremtrylle gastronomiske retter af friske råvarer. Den kyndige undervisning varetages af professionelle kokke fra de ovennævnte steder, og opskrifterne fås med hjem, så deltagerne selv kan invitere familie og venner på en festmiddag.

Gastronomi i øjenhøjde

Udover kokkeundervisningen kommer man også med om bag kulisserne og oplever helt nye facetter af Skagen: Hør fortællinger om friske fisk og fiskeri hos fiskehandleren, besøg Slagter Munchs Skinkehus med den berømte Skagen Skinke, gå på opdagelse i Skagens natur med en naturvejleder og find urter og bær til en bjesk.

Tilbagemeldingerne fra sidste års kokkeskole var begejstrede: Her var der gastronomi i øjenhøjde, inspirerende undervisning og hyggeligt samvær. Mad handler om livsglæde, sanselighed og gode oplevelser. Og det er netop dét, som de gastronomiske kokkeskoler i Skagen ønsker at formidle.

Kokkeskolerne finder sted den 7.-9. oktober samt den 21.-23. oktober.

Læs mere om tilmelding og program her: http://skagen.dk/events/kokkeskole/

Læs mere om Gastronomy Skagen: http://skagen.dk/brochurer-online/gastronomy-magasin/

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tag på madeventyr i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger