Koncert: Jul i Skagen 2013

Koncert: Jul i Skagen 2013

13. september 2013 - kl. 9:24 - af

Traditionen tro synger operasanger og Skagensambassadør, Jens-Christian Wandt, julen ind i Skagen. Koncerten er i år henlagt til Kulturhus Kappelborg, hvor den store sal vil blive smukt og stemningsfuldt julepyntet – bl.a. med et juletræ fyldt med lys og julekugler, pyntet af Skagens kendte eventmager Anne Madirazza i samabejde med blomsterkunstneren Karsten Pindstrup.

Jens-Christian Wandt har igen i år inviteret en række af sine musikalske venner til Skagen, bl.a de fire professionelle sangere fra Holmens Kirke som udgør Holmens Vokalkvartet, Danmarks nye violinstjerne Andreas Birk der debuterede med et brag af en debutkoncert sidste år, og pianisten Alexander McKenzie der trods sine kun 24 år er en efterspurgt solist i både ind- og udland, og denne sommer spillede Beethovens 3. klaverkoncert i Tivolis Koncertsal.

Programmet bliver naturligvis julens kendte og elskede melodier, og solistiske indslag veksler med fællessang hvor alle i salen synger med. Det hele bliver præsenteret let og elegant, med glimt i øjet, men også med tanker til tiden omkring jul og advent, også her holdes traditionen i hævd.

Der rokkes dog lidt ved traditionen i år, da koncerten finder sted i Kulturhuset og ikke som vanligt i Skagen Kirke.

– ”Organisten og menighedsrådet ved Skagen Kirke har i år ønsket noget andet end vores traditionelle koncert. Derfor er julekoncerten blevet flyttet til Kappelborg” – siger Jens-Chr. Wandt. – ”Selvom Skagen Kirke er en meget smuk ramme, så er jeg sikker på at den gode og varme stemning der kendetegner vores julekoncert, flytter med. Vi får den store sal udsmykket med Skagens smukkeste juletræ, kunstnerne Anne Madirazza og Karsten Pindstrup er garant for kvaliteten, og årets medvirkende musikere er alle blandt de bedste og har ligesom jeg, en stor kærlighed til julens musik”.

Billetsalget til årets julekoncert i Skagen er begyndt. Billetter kan købes på Skagen Turistbureau, Skagen Bibliotek (Kulturhuset) og via nettet på www.skagenbilletten.dk

JUL I SKAGEN 2013

Søndag den 24. November kl. 16.00 – Kulturhus Kappelborg, Skagen

Medvirkende:

Jens-Christian Wandt, tenor / Holmens Vokalkvartet /

Andreas Birk, klaver /Alexander McKenzie, violin

Program:

Julens kendte og elskede melodier – solistiske indslag og fællessang.

Det store juletræ bliver pyntet af: Anne Madirazza og Karsten Pindstrup.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Koncert: Jul i Skagen 2013' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger