
På rejse med tre digtere
16. september 2013 - kl. 7:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Både Holger Drachmann, Evert Taube og H. C. Andersen elskede at rejse, og det var sidstnævnte, der lancerede udtrykket ”At rejse er at leve”, og han levede op til det. Hele livet rejste han over hele Europa. En enkelt tur helt til Konstantinopel blev det endda også til. Drachmann rejste i Europa og Taube over hele verden.
Dette rejseri har inspireret Drachmann-holdet, Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard, samt Birgit og Poul Bernth, til en aften med titlen ”At rejse er at leve”, som de præsenterer på onsdag den 20. juli i Drachmanns Hus. Sammen og hver for sig vil de på en hyggelig og afslappet måde føre publikum rundt i digternes univers. Det er dog ikke kun de fire, der skal udfolde sig i løbet af aftenen. Publikum vil også få mulighed for at synge med på diverse kendte sange.
Også i år er disse aftener populære, så det vil derfor være en god idé at benytte sig af forsalget. Billetter á 120 kr. kan købes i huset i åbningstiden eller bestilles på tlf. 98 44 51 88 eller mail drachmannshus@gmail.com, og der vil også være billetter til salg ved indgangen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'På rejse med tre digtere' til en bekendt