
Arkivfoto: Tina Dickow har ved flere lejligheder spillet i Badmintonhallen.
Festival: Ikke flere koncerter i Badmintonhallen
6. oktober 2013 - kl. 10:03 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget denne pressemeddelelse:
Det er med stor beklagelse, at Skagen Festival må meddele, at vi fra 2014 ikke gennemfører koncerter i Skagen Sportscenter – tidligere Badmintonhallen.
Festivalens bestyrelse har taget denne beslutning på baggrund af en grundig analyse af billetsalg og omsætning i barerne rundt om på festivalens scener, gennem de seneste tre år. Denne analyse viste, at scenen i Skagen Sportscenter desværre har kostet festivalen penge.
Formand, Kjeld Søndergaard, udtaler, ”at det på ingen måde har været en let beslutning. Badmintonhallen har i mange år været sjælen i Skagen Festival, men vi er desværre nået dertil, at hvis ikke vi i Skagen Festival lukkede den scene, ville den lukke Skagen Festival”. Det er en modig men også nødvendig beslutning.
“Beslutningen er ikke helt ny, men det har været meget vigtigt for os i bestyrelsen, at lederteamet samt alle de frivillige i Skagen Sportscenter er blevet orienteret forud for alle andre”, slutter formanden.
Med venlig hilsen
Skagen Festival









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Festival: Ikke flere koncerter i Badmintonhallen' til en bekendt