
Arkivfoto.
Årets vindere af Skagen Svøm Langt er fundet
12. oktober 2013 - kl. 13:05 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Igen i år kæmpede mange håbefulde børn og unge i Skagen Svømmeklubs årlige konkurrence Skagen Svøm Langt, der løb af staben søndag d. 6. oktober 2013 fra 11-15.
På de 4 timer var der hele 43 svømmere i vandet – mange med målet om at vinde klassekonkurrencen om at svømme længst eller klassekonkurrencen om at stille med flest deltagere. Klasserne, familie og venner kæmpede alle bravt, men årets vindere blev:
Brovandeskolens 4. klasse, der svømmede 33.100 meter og dermed var den klasse, der svømmede længst.
Brovandeskolens 3. klasse, der havde 18 svømmere i vandet og dermed var den klasse, der stillede flest personer. Begge klasser vinder en tur i svømmehallen med efterfølgende spisning.
I år var det Thomas Gosvig der svømmede længst. Han nåede 6350m i løbet af de 4 timer. Til sammen blev der svømmet 83,75 km, som svarer til en tur til Frederikshavn og tilbage.
Skagen Svømmeklub ønsker alle svømmere tillykke med deres flotte præstationer og stort tillykke til de vinderklasser. Vi håber alle havde en god dag og glæder os til at vi igen i 2014 ses til endnu en omgang “Skagen Svøm Langt”.
Resultaterne blev som følger:
Skagen Skoles Revlingegruppe – 2 svømmere – 2450m
Skagen Skole 2X – 1 svømmer – 1000m
Skagen Skole 3X – 1 svømmer -1000m
Skagen Skole 6Z -4 svømmere – 6700m
Brovandeskolens 0. klasse – 2 svømmere – 3500m
Brovandeskolens 3. klasse – 18 svømmere – 32850m
Brovandeskolens 4. klasse – 11 svømmere – 33100m
Brovandeskolens 5. klasse – 4 svømmere -3150m
I alt 43 svømmere 83.750m
Vel at bemærke var:
– Peter Christensen, fra 0. kl., svømmede 1500m.
– Anna Christensen, fra 3. kl., svømmede 1600m.
– Malou Frank, fra 3. kl., svømmede 1700m.
– Mathias Rasmussen, fra 3. kl., svømmede 3000m.
– Alexander Rasmussen, Rune Justesen, Sebastian Reitz, alle fra 4. kl., svømmede hver 4000m.
Læs evt. mere om Skagen Svømmeklub på www.skagensvoemmeklub.dk
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Årets vindere af Skagen Svøm Langt er fundet' til en bekendt