
Hvordan er det lige det hænger sammen?
25. oktober 2013 - kl. 8:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det undrer mig
At der står en meget velegnet stor sportshal ude på den hedengangne ”Hedeboskole”, som ikke må bruges. Nu er der i den grad brug for, at elever på Skagen Skole kan udfolde sig fysisk i disse velegnede lokaliteter. – Men NEJ det må man ikke!!!!! Jeg troede, det var kommunens ejendom?
Jeg går ud fra
At de siddende politikere vel havde taget højde for, da man tog beslutningen om, at det skulle gå rigtig hurtigt med lukningen af den ene skole (Hedeboskolen), at man mange gange ville opleve, at elever fra Skagen Skole ville møde: ” Idræt aflyst”. Det er nemlig sådan, at de små gymnastiksale på Skagen Skolen slet ikke kan rumme de store hold (op til 68 elever). Derfor må hallen i Skagen Kultur og Fritidscenter også tages i brug.
Jeg kan konstatere
At de meget uhumske og gamle badefaciliteter på Skagen Skolen heldigvis nu skal renoveres – sikkert for et meget stort beløb !!! Men det betyder naturligvis, at man ikke kan bruge disse i en længere periode. Så må de mange elever jo så nøjes med ”Skagenhallen”. Ja, det er fint – der er bare lige det: I løbet af de næste 5 uger er hallen lejet ud til anden side 7 gange = 7 aflysninger !!!!!!!
Jeg er bekymret for
At fra august 2014 skal ALLE elever jo have ”bevægelse” HVER dag – Det har de ansvarlige lokalpolitikere garanteret tænkt igennem, altså hvor det skal foregå, når det er vinter,sner,regner…. eller har de ?
Mon vi hører lidt om det, når der er vælgermøder ???? Jeg er meget spændt.
Jan Andersen
1 kommentarer til “Hvordan er det lige det hænger sammen?” under annoncerne.

_1.jpg)














Jan jeg kan kun give dig ret den deglige gymnastiksal der er på Hedeboskolen kunne sagtens bruges i stedet for at leje sig ind i Skagen Kulturcenter men men de politikkere vi i dag har med et flertal fra Frederikshave så skal man nok ikke forvente andet men hvis det havde været i Frederikshavn så var der andre boller på suppen se bare deres nye skole hvor vi heroppe må nøjes med en gammel sammenflekket skole og vores lokale politikkere som er tavse som graven