
Borgermøde i aften
24. oktober 2013 - kl. 13:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af en olieterminal på Kvasevej 5 på Skagen Havn.
Frederikshavn Kommune har afgjort, at projektet er VVM-pligtigt. Realiseringen forudsætter derfor, at kommunen udarbejder en VVM-redegørelse og miljørapport med et tilhørende kommuneplantillæg i relation til projektet.
Baggrunden for VVM-pligten er, at anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. Sideløbende med VVM-processen pågår risikovurdering af projektet og miljøgodkendelse.
Som et led i VVM-processen og planlægningen for olieterminalen afholdes der foroffentlighedsfase, hvor borgere, myndigheder og interesseorganisationer inviteres til at deltage i debatten og kvalificere indholdet af den efterfølgende planlægning og VVM.
I forbindelse med høringen afholdes borgermøde i dag, torsdag den 24. oktober 2013 kl. 19.00 i Skagen kultur og fritidscenter, Kirkevej 19, 9990 Skagen.
På mødet præsenteres projektet, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Her finder du link til projektets debatoplæg, som beskriver projektet og planprocessen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Borgermøde i aften' til en bekendt