
Det måtte komme - Loppen, spillet af Nicolas Bro, og Antboy, Oscar Dietz, mødes ansigt til ansigt. Foto: Rolf Konow.
Superdrengen er for hele familien
27. oktober 2013 - kl. 11:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tegneserieverdenens Superman, Batman og hvad de nu hedder har fået en dansk kollega, Antboy, Myredreng, som til daglig hedder Pelle Nøhrmann.
Skagen Bio har premiere på filmen om Antboy tirsdag i næste uge, 5. november, og det er kl. 19.
Antboy er en film for hele famlien, og det er forsøg fra biografens side at vise en film, der er for børn, om aftenen. Derfor begynder den en hav time tidligere end aftenfilmene almindeligvis begynder.
Hovedrollerne i filmen spilles af Nicolas Bro, Oscar Dietz, Samuel Ting Graf, Amalie Kruse Jensen og Cecilie Alstrup Tarp.
Pelle Nøhrmann er ikke noget særligt. Bare en helt almindelig 12-årig dreng. Lidt for almindelig hvis du spørger ham. Pelle har ikke rigtig nogen venner og den smukke pige Amanda, som han har været forelsket i siden børnehaveklassen, ved dårligt nok, at han eksisterer. De eneste, der lægger mærke til ham, er skolens bøller
En dag da de jagter ham gennem den søvnige forstad, gemmer Pelle sig i naboens uhyggelige have. Han slipper af med bøllerne, men bliver til gengæld bidt af en stor og underligt udseende myre.
Pelle tænker ikke nærmere over biddet, men den nat plages han af mystiske drømme, og da han vågner næste morgen, har han fået alle myrens kræfter; Superstyrke, skærpet lugtesans og evnen til at klatre på vægge. Og nå ja… så kan han også tisse syre.
Det sidste, Pelle har lyst til, er at tiltrække opmærksomhed, men der går ikke lang tid før tegneserienørden Wilhelm opdager hans nyvundne kræfter. Wilhelm er fast besluttet på at Pelle skal bruge sin styrke til at blive superhelt og bekæmpe kriminalitet.
Pelle er ikke synderligt interesseret i den plan, men vil til gengæld gøre alt for at imponere Amanda. Han siger derfor ja til Wilhelms plan, og inden længe gør superhelten Antboy helvede hedt for byens kriminelle med hjælp fra sin nye ven. Men det viser sig snart, at myredrengen ikke er den eneste i byen med superkræfter.
En uhyggelig modstander ved navn Loppen træder frem på scenen, og da han kidnapper Amanda, står Antboy og Wilhelm overfor deres største udfordring.
Filmen om Antboy er baseret på Kenneth Bøgh Andersens bogserie af same navn. Der er indtil nu udkommet seks bøger I Antboy-serien.
_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Superdrengen er for hele familien' til en bekendt