Bedste resultat fra Spar Nord Skagen i seks år

Bedste resultat fra Spar Nord Skagen i seks år

7. februar 2014 - kl. 7:40 - af

Spar Nord Skagen lander sammen med resten af Spar Nord et årsresultat for 2013 på 670 millioner kroner før skat – det bedste siden 2007. På baggrund af resultatfremgangen og en fortsat stærk kapitalposition har banken besluttet at udlodde udbytte til aktionærerne.

Spar Nords netop offentliggjorte årsrapport for 2013 viser en fortsat styrkelse af bankens indtjeningskraft og et resultat før skat, der lander på 670 millioner kroner. Det er en fremgang på godt 130 procent sammenlignet med 2012 og svarer til en egenkapitalforrentning på 10,7 procent.

I Spar Nord Skagen er direktør Morten Kock godt tilfreds med udviklingen, og han hæfter sig ikke mindst ved, at flere end 10.000 danskere netto valgte Spar Nord som ny bankforbindelse i 2013. Og dermed er tiltrækningskraften i Spar Nord Skagen> og i de øvrige 75 Spar Nord-banker samlet set på et rekordhøjt niveau.

– Det er et regnskab, vi er ret stolte af, for det vidner om, at vi i de foregående år er lykkes med at træffe de rigtige beslutninger og tilpasse banken til de udfordringer og muligheder, vi står med i dag, siger Morten Kock og tilføjer.

– Jeg tænker ikke mindst på vores fusion med Sparbank i efteråret 2012, men også kundetilgangen og vores vækst i markedsandel betyder, at tallene udvikler sig i den rigtige retning.

Spar Nords samlede omkostninger landede i 2013 lavere end forventet, mens nedskrivningerne dykkede til 409 millioner kroner svarende til en nedskrivningsprocent på 0,95 – på niveau med det forventede.

Udbyttebetaling fremrykket

Den positive udvikling i 2013 betyder, at Spar Nord er parat til at udlodde udbytte til aktionærerne et år tidligere end forventet.

– Vi har en rigtig god kapitalsituation, som er blevet endnu bedre i løbet af 2013, og derfor har vi besluttet at fremrykke vores indstilling til generalforsamlingen om, at der i år udbetales udbytte på en krone per aktie, uddyber Morten Kock.

Udlån udfordrer

Til trods for den rekordhøje kundetilgang viser Spar Nords årsrapport også, at bankens udlån i perioden falder med i alt 1,1 milliarder kroner.

Den svage efterspørgsel efter kredit skyldes ifølge Spar Nord, at samfundsøkonomien og herunder danskernes forbrug fortsat ligger på et lavt niveau. Spar Nord forventer dog, at aktivitetsniveauet i samfundsøkonomien vil stige lidt i 2014 og sammen med fortsat kundetilvækst resultere i en moderat udlånsvækst i banken.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bedste resultat fra Spar Nord Skagen i seks år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger