Sanger-koncert på Kappelborg

Morten Frank Larsen

Sanger-koncert på Kappelborg

22. juli 2014 - kl. 8:10 - af

– med en skandinavisk ’wiener-trio’ og et romantisk / senromantisk repertoire.

Torsdag den 24. juli har Skagen Musik- og Teaterforening sommerkoncert med sangere fra Staatsoper i Wien. Sopranen Lone Rasmussen og Morten Frank Larsen, baryton, kommer igen i år til Skagen, denne gang akkompagneret af pianisten Mats Knutsson, som også har slået sig ned i Wien med ansættelse på operaen.

Efter ferien i Kandestederne skal Morten Frank Larsen synge i Rosenkavaleren (Richard Strauss) på Operaen i København. Men på torsdag vil han sammen med Lone Rasmussen give os en koncert med lieder/sange/romancer af Mendelssohn Bartholdy, Lange-Müller, Peter Heise og Johannes Brahms, og efter pausen fortsætter de med en fransk afdeling, Saint-Saëns. Fauré, Duparc og Satie for at slutte med nogle smægtende numre fra operetter af Kalman og Franz Léhar.

Hele programmet kan ses på www.skagenkultur.dk/koncerter

Morten Frank Larsen er tilknyttet Staatsoper i Wiener, hvorfra han jævnligt rejser ud og gæsteoptræder på operascener rundt i verden. I 2013 gjaldt de som Kurvenal i Wagners Tristan og Isolde i Aarhus – for et par år siden i Capriccio (Richard Strauss sidste opera) på Metropolitan i New York. Fornylig sang Morten Frank Larsen Grev Danilo i Den glade Enke (Léhar) i Wien, og senere i efteråret går turen til Brasilien, hvor han skal synge med i Berlioz’ storværk Faust Fordømmelse, der skal opføres 3 gange.

Lone Rasmussen er engageret i koret på Wiener Staatsoper, hvor også pianisten Mats Knutsson ’arbejder’ til daglig.

Overskriften lyver ikke, det er en skandinavisk ’wiener-trio’ –  et par danske sangere med en svensk akkompagnatør – som giver koncert torsdag aften.

Koncerter er som nævnt torsdag den 24. juli kl. 19.30 i SALEN på Kappelborg.

Der er billetsalg på www.skagenbilletten.dk og ved døren – der åbnes kl. 19.00

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sanger-koncert på Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger