Lucy i Skagen Bio

Scarlett Johansson i en scene fra filmen Lucy.

Lucy i Skagen Bio

17. august 2014 - kl. 8:38 - af

Torsdag 21. august er der premiere på en action-thriller – Lucy.

Instruktøren Luc Besson fabulerer i Lucy frit over de neurobiologiske teorier om potentialet i den menneskelige hjerne og lader Scarlett Johansson være kvinden, der pludselig overskrider grænsen til denne nye, fagre verden. Koreanske Choi Min Sik spiller Mr. Jang, mens Morgan Freeman og Amr Waked spiller hendes allierede i kampen, der strækker sig fra Taipei til Paris.

Lucy er blevet kidnappet, har fået indopereret en pose med en kemisk substans, som kan dræbe hende, hvis den brister, og hun er blevet tvunget til at smugle den i sin krop.

Men hvad gangsterbossen Mr. Jang ikke havde forudset, er, at pose faktisk brister, men ikke slår Lucy ihjel. I stedet for begynder den at nedbryde de barrierer, der forhindrer hende i at udnytte sin fulde hjernekapacitet. Pludselig tænker hun hurtigere, hun kan lære nye sprog på få timer, hun kan absorbere uendelige mængder af information.

Og virkningen øges – hun kan læse folks tanker, hun får kontrol over objekter, og hvem ved, hvor det stopper. Lucy er på vej til at blive et overmenneske.

Det lykkes hende at undslippe sine kidnappere og tage til Paris for at opsøge en professor, der har forsket i hjernens uudnyttede potentiale. Med hans hjælp og med hjælp fra politimanden Pierre del Rio prøver hun at få styr på sine evner, at fastholde sin menneskelighed og at slå igen mod Mr. Jangs bande.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lucy i Skagen Bio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger