Apoteket informerer om smerter

14. september 2014 - kl. 9:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Alle ved, hvad det vil sige at have ondt. De fleste er også enige om at smerter er forskellige: et hold i ryggen opleves anderledes end tandpine, og når man har vredet om på foden, gør det ondt på en anden måde, end når man har stukket sig på en nål.

Smerteoplevelsen afhænger også af, om der er en forklaring den. Det er ubehageligt at ramme ved siden af med en hammer – men du ved, hvad smerten i tommelfingeren skyldes, og at den går over. Anderledes er det med f.eks. mavesmerter. Her kan man godt komme i tvivl: er det bare harmløst luft i maven – eller kan det være blindtarmsbetændelse?

Er du i tvivl, om dine smerter skyldes noget alvorligt, bør du kontakte din læge – eller i akutte tilfælde vagtlægen.

Smerter kan deles op i akutte og kroniske. De akutte er kroppens signal om, at der finder en skade sted og der skal handles. F.eks. tage hånden af den varme gryde. Har du akutte stærke smerter, som du ikke kender årsagen til, bør du straks søge læge!
Har du vedblivende smerter, bør du tage kontakt med din læge, for at finde årsagen, og få den rigtigt behandlet.

De kroniske smerter er langt mere komplekse end de akutte. Smerter defineres som kroniske hvis de har varet i mere end 6 måneder. Det anslås at næsten hver 5. dansker lever med kroniske smerter. Smerter fra led, ryg og muskler udgør den største gruppe.

Den nyeste forskning viser, at de smertesignaler, der til at begynde med tjente som en advarsel om en skade eller sygdom, kan fortsætte, selvom årsagen til smerten er forsvundet. Hjernen husker nemlig smerten, og den kan derfor fortsætte med at sende ”tomme” advarselssignaler. Det kaldes hypersensibilisering – en slags overfølsomhedsreaktion eller forstyrrelse i nervesystemet.

Har du kroniske smerter, som er vanskelige at behandle, kan din læge henvise dig til en smerteklinik.

I næste uge fortæller vi om, hvad man selv kan gøre for at lindre smerterne.

God søndag