
Anders og Katrine gæster Kappelborg
7. oktober 2014 - kl. 6:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I flere år har Anders & Katrine som Lille Nørder lært os om egern og eremitkrebs, klædt sig ud som storke og stinkdyr, og sunget sig ind i både børn og forældres hjerter, og i efterårsferien går de sammen på scenen på Kulturhus Kappelborg i Skagen.
Katrine er et kendt ansigt i kulturhuset. Hun havde fuld fart på, da hun var her sidst, så publikum kan glæde sig til, at det bliver endnu vildere i år, når Anders er med, og de sammen giver den fuld gas som Lille Nørder. Sammen drøner de afsted, mens de synger en blanding af Katrines egne og alle de andre kendte sange om vilde dyr, klæder sig ud og med sjov og ballade giver såvel børn som voksne en festlig musikalsk oplevelse.
Efter koncerten giver Anders & Katrine sig god tid til at skrive autografer, og for de børn, der har lyst, så bliver der som sidst mulighed for at følges med Bamsen ned til Skagen Bamsemuseum efter koncerten.
Det bliver en hyggelig lørdag i børnehøjde!
Billetter købes på www.skagenbilletten.dk – Bemærk, at koncertbilletten også giver fri adgang til Skagen Bamsemuseum hele dagen, lørdag den 18/10.
Obs! – Unummererede siddepladser på gulv. Medbring gerne pude til at sidde på.
Koncerten er velegnet for børn i alderen 4 – 10 år, og er arrangeret af Kulturhus Kappelborg i samarbejde med børnekulturpartner Skagen Bamsemuseum.
Lørdag den 18. oktober kl. 13 i SALEN
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Anders og Katrine gæster Kappelborg' til en bekendt