
Kappelborg arrangerer stor sommerkoncert
8. december 2014 - kl. 6:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I Skagen kan man til juni 2015 opleve en aften med det bedste fra to af musikhistoriens giganter, når Scandinavian Pink Floyd Project og Queen Machine drager ud på en eksklusiv, fælles koncertturné til fire danske byer herunder Skagen.
Som den eneste by nord for fjorden kan showet Dark Side of the Opera således opleves på Torvet ved Kappelborg lørdag den 6. juni til en stor udendørs aftenkoncert med plads til ca. 1000 festglade tilhørere.
Aftenen starter med en tur igennem det Pink Floydske univers – fra de tidlige eksperimenter over 70’ernes politiske konceptalbums til 80’ernes svævende vellyd. Koncerten vil også indeholde hits fra store albums som “The Wall”, “Wish You Were Here”, “Meddle” samt sjældenheder og overraskelser fra hele bagkataloget.
Det bliver således en aften, hvor det ene store hit afløser det andet i en totaloplevelse af musik, lys og visuelle effekter. Hvem husker ikke “We are the Champions”, “We Will Rock You” og “Somebody to Love” og alle de andre utallige hits, der på Torvet selvfølgelig præsenteres med respekt og omhu, og med et urokkeligt fokus på Queens storladne showmanship. – Med den karismatiske og ekstremt velsyngende, Bjarke Baisner i front, leverer Queen Machine et brag af en live-performance, som afslutter ÅRETS KONCERT på Kappelborg.
Billetsalget starter i dag, mandag den 8. december 2014 kl. 10 på www.skagenbilletten.dk.
Koncerten er arrangeret af Kulturhus Kappelborg.
FAKTA
Entré
Løssalg i perioden 8/12 – 28/2/15 kr. 220.-
Løssalg i perioden 1/3 – 6/6/15 kr. 270.-
V. døren kr. 300.-
_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kappelborg arrangerer stor sommerkoncert' til en bekendt