
Foto: Carsten Vestergaard.
Rum til alle
1. februar 2015 - kl. 7:37 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er RUM til alle i mere end én forstand på Kulturhus Kappelborg, når kulturhuset i samarbejde med Kraplak 44 (det tidligere Skagen Kreative Værksted) byder indenfor til fernisering på maleriudstillingen Kraplak 44 – RUM.
Kraplak 44 består af 10 aktive og lokale kunstnere, som alle har forskellige figurative og koloristiske malemåder og emnevalg. Gruppen har også de 2 foregående år med stor succes udstillet på Kappelborg, og har til dette års udstilling valgt at udstille malerier under temaet RUM. Rum kan – som gruppen udtrykker det – jo i et billede skabes på mange måder blandt andet gennem linjer, farver og perspektiv, så udstillingen varierer bredt, og der vil være mange flotte malerier at se på, men også købe, hvis man som publikum mangler det helt rigtige maleri hjemme i stuen.
Udstillere på årets udstilling er: Gro Johnsen, Else Jørgensen, Flemming Ledet, Kirsten Lüders, Henny Munch, Solveig Olsen, Ole Schiellerup, Tove Skiveren og Liv Ørsted.
Kraplak 44 – RUM er arrangeret af Kulturhus Kappelborg i samarbejde med KRAPLAK44, der ligesom mange andre lokale foreninger som fx. Skagen Viseklub og Skagen Musik- & Teaterforening holder til i foreningslokalerne på Kappelborg. At huset rummer mange forskellige foreninger gør det naturligt, men også nemt at indgå i samarbejder på tværs, hvilket den kommende udstilling er endnu et eksempel på.
Alle er meget velkomne til fernisering på ”RUM” fredag den 6/2 kl. 14.30 – 16.30, og udstillingen kan efterfølgende opleves i Udstillingssalen 2. SAL i perioden 7/2 – 7/3, mandage, tirsdag og torsdage kl. 10 – 17, fredag kl. 10 – 14 og lørdage kl. 10 – 13. Bemærk, onsdag lukket.

_1_1_1.jpg)



.gif)











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rum til alle' til en bekendt