
Badmintonspillere på tur til Norge
9. april 2015 - kl. 17:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Badmintonklub tog fredag den 27. marts 2015 til Norge. I alt 23 børn og 5 voksne var på badmintonweekend i vores venskabsby Kristiansand, pga. hjælp fra flere sponsorer lykkedes det os at lave en rigtig fin tur.
Fredag formiddag ventede vi spændt på at skulle med færgen fra Hirtshals, turen til Norge forløb fint, selvom færgen rullede en del og der var brug for frisk luft. Shoppen blev flittigt brugt, men lommepengene fik først rigtigt ben at gå på, da vi lørdag formiddag var på strøgtur i Kristiansand by.
Lørdag eftermiddag fik vi besøg af Kristiansand Badmintonklub og der var dømt landskamp. Danmark var dog klart i flertal, der blev kæmpet bravt og det blev til mange gode kampe, og spillerne kunne udfordre en modstander.
Søndag stod den på hård træning, benarbejde, kampe og oprydning. Det var en flok meget trætte børn der søndag aften ankom til Hirtshals Havn, mætte af buffetens mad og is, af weekendens mange oplevelser, en del lommepenge fattigere, rige på nye venskaber og med udsigten til resten af en dejlig påskeferie.
Se mere på Skagenbadmintonklub.dk og facebook
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Badmintonspillere på tur til Norge' til en bekendt