Lone Hertz – Frk. Nitouche til foredragsholder

7. maj 2015 - kl. 7:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Familieaftner – baptistkirken, Skagen præsenterer: Foredrag af Lone Hertz i Kulturhus Kappelborg.

Tirsdag den 12. maj 2015 kl. 19.00.

Kulturhuset Kappelborg, Skolevej 5.

Billetter a kr. 100 kan købes i Kulturhuset Kappelborg og på Kulturhusets Kappelborg hjemmeside.

Et fantastisk, åben og ærligt foredrag der handler om hende selv.

Lone Hertz er født den 23. april 1939 i København.

Som 11-årig blev Lone Hertz elev på Det Kgl. Teaters balletskole, men i 1956 blev hun ansat ved ABC-teatret under Stig Lommers direktion, hvor hun forblev til 1961.

Lone Hertz var elev på Privatteatrenes elevskole i 1960-61 og dernæst tilknyttet Det Ny Teater og Folketeatret. I 1964 spillede Lone Hertz Hedvig i Henrik Ibsens Vildanden på Ålborg Teater. Hele forestillingen var på gæstespil på Det Kgl. Teater, og Lone Hertz usædvanligt smukke præstation bevirkede, at hun 25 år gammel blev kåret til Århus-studenternes æreskunstner.

Lone Hertz var i en årrække, 1968-73 og i 1975, ansat ved Det Kgl. Teater. Her spillede hun flere hovedroller, som fx Ellen i Gustav Wieds Skærmydsler og Lisbet i Ludvig Holbergs Erasmus Montanus, og som Agnès i Molières Fruentimmerskolen.

Da Morten Grunwald i 1980 forlod direktørstolen på Bristol Teatret, overtog Lone Hertz og Malene Schwartz ledelsen. Et ønske om at overtage Aveny Teatret blev til virkelighed allerede i 1982. For Lone Hertz vedkommende blev det til to års ledelse. I 1984 blev Lone Hertz udnævnt til rektor for Statens Teaterskole. Lone Hertz fik gennemført flere af sine idéer, bl.a. en mere håndværksmæssig uddannelse. Lone Hertz forlod embedet i 1990.

Allerede i 1951 havde Lone Hertz haft sin filmdebut som barnestjerne i filmen Hold fingrene fra mor. Der fulgte herefter flere filmroller, bl.a. Frøken Nitouche i 1963. En helt anden figur skabte Lone Hertz i 1964 i titelrollen i Tine efter Herman Bangs roman, hvor hun alvorlig troskyldig havde et fornemt samspil med Jørgen Reenberg.

Også i Radioteatret har Lone Hertz været meget anvendt, og Lone Hertz havde tidligt succes i Tv-teatret, bl.a. i Ionescos Enetime fra 1962. En anden tv-rolle var i J. Genets absurde skuespil Stuepigerne som den lille sammensunkne stuepige Claire.

Lone Hertz var medlem af Teaterrådet 1988-91, og hun har gennem årene leveret flere debatindlæg i pressen for et bedre og mere fantasifuldt teater.

Foranlediget af sit eget handicappede barn har hun forsøgt at skabe holdningsændringer hos politikerne omkring åndssvageforsorgen. Dokumentarfilmen Tomas – et barn du ikke kan nå fra 1980 var således et varmt forsvar for en moders kamp for sit barn. I 1992 skrev hun Sisyfosbreve, der åbenhjertigt skildrer sønnens lange sygdomsforløb.

I de senere år har Lone Hertz virket som oplæser, og 1993-94 har Lone Hertz bl.a. indtalt Det Nye Testamente for Danmarks Radio og Det Danske Bibelselskab.

I 1997 fik Lone Hertz tildelt Hillary – Prisen for sit store sociale engagement. Lone Hertz har modtaget mange andre priser, bl.a. Filmfondens Pris 1965, Teaterpokalen 1965, Henkel – Prisen 1967 og Bodil Ipsens Jubilæumslegat 1990.