
Kristoffer Weesgaard – Danmarksmester i Badminton
5. maj 2015 - kl. 16:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Danmarks bedste ungdomsbadmintonspillere (Elite) var samlet i Vejen for at kæmpe om Danmarksmesterskaberne.
Fredag startede med indledende kampe frem til lørdagens kvartfinaler og efterfølgende Galla. Søndag var der semifinaler og finaler.
I U17-Elite var Kristoffer Weesgaard fra Skagen Badmintonklub med helt fremme i mix-double.
Efter flere spændende kampe blev det til sejr og et Danmarksmesterskab i mix-double sammen med sin makker Julie Dawall Jakobsen, Værløse.
I finalen blev det til 22-20, 21-19 over Mathias Bjerring, Højbjerg og Cecilie Finne-Ipsen, Værløse.
En meget stolt og træt Kristoffer kunne søndag aften vende hjem til Skagen med Guldmedaljen om halsen.
Se flere badmintonnyheder på skagenbadmintonklub.dk og facebook.
1 kommentarer til “Kristoffer Weesgaard – Danmarksmester i Badminton” under annoncerne.
















Fantastisk
Stort tillykke.