Årets Skagenbasar blev en stor succes

Årets Skagenbasar blev en stor succes

17. maj 2015 - kl. 9:37 - af

Blå himmel, solskin, glade mennesker og lystige toner gjorde at forårsbasaren igen blev en succes.

Der var liv og god stemning på Kappelborgtorvet da SkagenBasar for 4. år i træk, holdte den traditionelle forårsbasar på Kristi Himmelfartsdag.

”Vi arrangører er glade, vores mål med at fylde torvet med boder er igen i år lykkedes, og vi tør godt love allerede nu, at vi helt klart vender tilbage igen næste år” udtaler Caroline Røntved, der sammen med Hanne Bruun og Rikke Kromann er arrangører af Skagenbasar.

Det blev til et fint overskud fra standlejen, og i år går overskuddet på kr. 4.500 til videreudvikling af ramperne på skaterbanen.

Hele 53 boder blev det til, som fyldte torvet til stor glæde for alle aldre. Der var blevet ryddet godt op i de private hjem og der var en masse gode loppefund at komme efter blandt legetøj, billeder, bøger, lamper,  tøj, smykker, brugskunst og meget mere.

Som noget nyt var der i år musik på torvet. Kulturhus Kappelborg havde arrangeret at det svenske band ”Kolonien” kunne spille på torvepladsen, og der blev flittigt  handlet, byttet og prutte til de lystige toner.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Årets Skagenbasar blev en stor succes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger