Med Per, Lars og S 84 på nathummerfiskeri.

22. august 2015 - kl. 7:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

En reportage fra det virkelige hav og det virkelige liv af vores udsendte Carsten Vestergaard.

18,15 torsdag aften var der afgang mod fiskepladsen. Ved udsejlingen blev vi hyldet at mange mange klappende tilskuere, vi ombord var naturligvis overvældede over al den opmærksomhed, indtil en kæmpe skygge nærmest gjorde det til nat over vores lille skib. Det var et udgående krydstogt skib, der havde valgt samme afgangstidspunkt som os. De kunne nu godt have ventet eller afgået lidt mere respektfuld, tidsmæssigt.

Efter lidt mere end halvvejs, mod et fremmed land, beordrede Per sin makker Lars, på dækket. Det var nu trawlen skulle i havet. Flottere samarbejde skal man være udstyret med lys og projektører, for at se. Et for mig at se, gennem lang tids øvelse, at samarbejde er et alfa og omega for det overhovedet kan lykkes at få det tunge grej sendt mod havets bund.

Efter dette flotte arbejde, hvor præcision og hurtighed var umulig ikke at se, blev yngstemanden sendt til køjs. Efter 4 1/2 timers rutchen hen over havbunden med fiskegrejet, blev yngstemanden og trawlen bedt om at komme til overfladen.

Fiskeposen var pænt fyldt op da dens opstigning var tydelig. Her var hummer, bitte små og kæmpe krabber. Fisken der er giftig den hedder fjæsing, der var kulmule torsk seje sild og knurrende fisk. Der var fladfisk med røde pletter der var slethvar og sikkert og vist også andre arter.

Efter tømningen blev posen atter udsat til mere fiskeri. Mens grejet, i godt samarbejde med de to skovle ombord, var det nu hold to’s mulighed for en tur i køjen.

Efter et par timers hængen der, var det nu spændende at gense fiskeposen. Var der bedre fangst i den sorte nat, var der nye arter, måske ikke, men der var en kæmpe rød knurhane, dens vægt tør jeg ikke tale om, men var den nu blevet fanget med stang og line larsen, så havde den opnået et eller andet stort.

Solen er så rød og flot da den stiger op over havet, og gør sort nat til rød himmel. Efter et par timers sejlen, er vi nu på vej ind i Willys nye fantastiske havn. Det har været yderst spændende for mig, at følge og nyde dette unikke samarbejde med mennesket på den ene side og det svære grej, lige overfor.