
Fiskekutter sunket i havnen
19. oktober 2015 - kl. 10:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den 10 meter lange fiskekutter S 521 ” Frisk Fisk ” fik i går styreproblemer i auktionsbassinet. Det resulterede i, at kutteren tørnede kajen med så stor kraft, at den sprang læk.
Det lykkedes skipperen at sejle skibet til hjørnet af Stålkajen/Vestkajen, og her riggede mandskab fra redningsstationen flere pumper til. Desværre lykkedes det ikke at holde S 521 flydende, og den sank ved kajen.
Brandvæsenet blev tilkaldt for at lægge flydespærrer ud, da kutteren havde lækket mellem 100-150 liter petroleum.
Hvad der nu skal ske med S 521 ” Frisk Fisk ” er vi her på redaktionen ikke vidende om.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fiskekutter sunket i havnen' til en bekendt