
Rum og lys i Folkeuniversitetet
11. marts 2016 - kl. 7:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Mange malere har været optaget af, hvad lys gør ved rum. Svend Danelund var en af dem. Han var skawbo, og gennem årene var det gamle gasværk en vigtig inspirationskilde for hans kunst.
Tomme, rå rum med en lysstribe gennem en døråbning blev til atmosfærefyldte, poetiske malerier. Kunsthistoriker Anne Lie Stokbro vil perspektivere Danelunds værker gennem andre malere, der har brugt lyset inden døre, morgensolen gennem et vindue i en stue, aftenlyset gennem en sprække i et dunkelt interiør, i deres værker.
Anna Ancher er selvskrevet i denne kreds. Men også for eksempel Vilhelm Hammershøi, Arne L. Hansen og Poul Anker Bech vil blive inddraget i foredraget, der afholdes mandag, den 14. marts kl. 16.30-18.15 i Kulturhus Kappelborg.
Billet koster som sædvanlig kr. 100,- og kan købes ved indgangen.

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rum og lys i Folkeuniversitetet' til en bekendt