
Brøndums Hotel og skagensmalerne har altid været uløseligt forbundet, lige siden dengang kunstnerne første gang kom til byen. En forbindelse der stadig dyrkes gennem fælles arrangementer.
Øjne og mave sig mætte
18. marts 2016 - kl. 6:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Næsten 700 kunstværker er der lige nu at opleve i lokalerne på Skagens Museum, og at komme igennem det hele kan måske tære lidt på kræfterne. Samtidigt er der stadig en uges tid endnu til at museets café genåbner i det gamle Havehus, så for at weekendens gæster til udstillingerne ikke behøver gå helt derfra på tom mave inviterer Brøndums Hotel i samarbejde med museet til Kunst til Kaffen søndag kl. 15.00.
Her bliver en omvisning gennem de nye udstillinger på Skagens Museum kombineret med en hyggestund i de historiske rammer på skagensmalernes eget hotel. Arrangementet finder sted søndag den 20. marts, billetter á kr. 125,- på telefon 9844 6444 eller ved henvendelse i museets billetsalg. Prisen inkluderer entré til museet, omvisning samt efterfølgende kaffe og lagkage på Brøndums Hotel.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Øjne og mave sig mætte' til en bekendt