
Gør din bolig salgsklar – med respekt
7. april 2016 - kl. 8:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Modernisering: Lad være at gøre dit hus til noget, det ikke er.
Du skal være opmærksom på boligens arkitektur og byggestil, når du kaster dig over renovering og modernisering. Det skriver magasinet Penge & Privatøkonomi på baggrund af oplysninger fra ejendomsmæglerkæden Home.
”Prøv ikke at gøre dit hus til noget, det ikke er. Renovér med respekt for boligen,” siger ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen, der er indehaver af ti Home-butikker, til Penge & Privatøkonomi.
Home peger også på, at det gælder om at vælge kvalitet, når du vil forbedre boligen.
”Køberne går efter gode materialer i en neutral, flot stil, der holder i mange år. Alt, hvad der er outreret og hipt på en speciel måde, trækker ofte ned.”
Rådet fra Home er derfor at vælge langtidsholdbar kvalitet, som er afstemt efter husets stil og værdi. Ikke nødvendigvis det allerdyreste men pænt og ordentligt.
”I køkkenet og badet skal du gå efter det enkle og hvide,” siger Home-mægleren.
Ifølge Home kan selv de helt små og enkle forbedringer i boligen være guld værd i forbindelse med et salg.
Småskader af enhver art trækker ned i købernes helhedsindtryk, og det samme gælder umoderne farver, sjusk og rod.
”Her kan selv de ganske små investeringer i form af tid eller penge give et stort afkast på prisen,” lyder det fra relationschef i Home Mads Ellegaard, der henviser til Homes 52 salgsfif.
Se de 52 salgsfif fra Home her: https://home.dk/salgsfif
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gør din bolig salgsklar – med respekt' til en bekendt