
Torsdag den 28. april er det museumsinspektør Mette Harbo Lehmann der viser rundt på museet efter lukketid.
Næring til både sjæl og legeme
27. april 2016 - kl. 12:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er stadig mulighed for at komme med til det eksklusive aftenarrangement Kunst til middag på Skagens Museum og Brøndums Hotel, torsdag den 28. april.
Brøndums Hotel og Skagens Museum er bundet sammen i et historisk fællesskab omkring skagensmalerne og kunstnerkolonien, der havde omdrejningspunkt på Brøndums Hotel. Derfor var det også oplagt, da man for næsten et årti siden indledte et samarbejde omkring Kunst til middag.
Og nu er der, for første gang i år, atter mulighed for at opleve kunst og gastronomi i skøn forening. Gæsterne får først en eksklusiv særomvisning i de smukke udstillinger på museet efter lukketid. Derefter er der tid til et glas vin i museets hjerte, nemlig mellem portrætterne i Brøndums Spisesal, hvorefter turen går et stenkast ned af vejen til Brøndums Hotel, der serverer en fremragende to-retters menu.
Læs mere om arrangementet på skagensmuseum.dk, hvor du også kan booke billetter.









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Næring til både sjæl og legeme' til en bekendt