
Lokal julemand uddelte diplom for verdens bedste pebernødder
14. november 2016 - kl. 9:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I fredags uddelte Dansk Julemands Laug et diplom til Vendsysselske pebernødder som et bevis på, at de producerer verdens bedste pebernødder. Der blev lagt vægt på sprødheden, som er helt unik, samtidig med, at kryddersmagen er fra nelliker, der giver en meget aromatisk og rund smag. Samtidig sagde Julemanden, at alle i det nordjyske kender pebernødderne fra deres barndomstid på deres smag og deres originale emballage. Altså, dem med juletræet på.
Samtidig blev der lagt vægt på, at opskriften er original helt tilbage fra 1890, hvor den blev udviklet i Hjørring.
Pebernødderne blev kåret i forbindelse med årets juleby i sommers, hvor 30 julemænd og nissemødre smagte sig frem til en favorit.
Med til prisoverrækkelsen var Peter Gislund, også kendt som Julemanden fra Skagen .
Info: Dansk Julemands Laug er en interesseorganisation for professionelle julemænd i Danmark.
Vendsysselske pebernødder produceres i Aalborg hos virksomheden Jensen Brød.
2 kommentarer til “Lokal julemand uddelte diplom for verdens bedste pebernødder” under annoncerne.
















Prøv at køre en tur de er næsten alle steder?
Bare lige et ? Hvor kan de købes.