
Tre nye byggegrunde på vej til udstykning i Gammel Skagen
28. februar 2009 - kl. 7:31 - af Hans Chr. Andersen
Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 30. september 2008, at der på grundlag af det indgåede forlig om adkomstforhold og revideret forslag til bebyggelsesplan at udføre ny lokalplan ved bygherrens foranstaltning.
Dette kommer til udtryk i forslag til Lokalplan nr. SKA.225 – Helårsboligområde ved Højen, Skagen. Dette punkt var til behandling på det seneste byrådsmøde.
Du kan høre byrådets behandling af dette punkt ved at klikke på pilen herunder.
[podcast]http://www.frederikshavn.dk/download/mp3/2009/2009_02_25/090225punkt02.mp3[/podcast]
I referatet fra mødet står der desuden følgende at læse:
I bebyggelsesplanen udlægges 3 grunde a ca. 1.032 m2 placeret syd for et 2.800 m2 stort fællesareal. De 3 grunde vejbetjenes via en boligvej med tilslutning til Sønderhede. Over fællesarealet giver en tinglyst færdselsret adgangsmulighed for de bagvedliggende sommerhusejere til naturarealerne mod vest.
Boligerne udformes som udprægede længehuse i max. 5,5 meters højde. Husene opføres i træ med mindre bygningsdele i tegl. Tage udføres i pap, alternativt i træ.
Der er på ny gennemført en miljøscreening, der er vedlagt lokalplanforslaget som bilag. Forvaltningen vurderer ikke, at der er behov for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller, at Plan- og Miljøudvalget anbefaler over for byrådet, at Lokalplanforslag nr. SKA.225.B og Kommuneplantillæg nr. SKA.04.05 fremlægges i offentlig høring i perioden fra den 11. marts til den 6. maj 2009
Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 10. februar 2009
Indstillingen tiltrædes.
Beslutning Økonomiudvalget den 18. februar 2009
Anbefales.
Beslutning Frederikshavn Byråd den 25. februar 2009
Godkendt.
4 kommentarer til “Tre nye byggegrunde på vej til udstykning i Gammel Skagen” under annoncerne.
Klager har der været nok af, nogle mere seriøse end andre 😉
http://gamle-dagsordener.frederikshavn.dk/7205_Pkt.%2017%20B3%20Indsigelsesnoat%20af%2019.%20marts%202007.pdf
Fodslag – NEJ ude af trit.
I Nordjydske har man kunnet læse, at beboerne omkring Munkeklit i Skagen har fundet fodslag, og at der derfor nu er kommet et lokalplanforslag ifølge hvilket der kan opførers tre helårshuse på et fællesareal.
Dette er fejlinformation og dårlig journalistik. Hvis journalisten havde studeret sagen ville han kunne se , at samtlige beboere på Sønderhede gjorde indsigelse og protesterede mod det tidligere forslag til lokalplan. Så der er absolut intet fodslag.
Der vil med sikkerhed blive rejst indvendinger og protester fra mange af sommerhusnaboerne, som nu risikerer at få helårshuse (ubeboede) lige ret i synet og det på et område der p.t. er udlagt som fællesareal.
Ak ja byen foretrækker mursten og tomme huse frem for natur og åbne områder.
Hans-Jørgen Hjort
Over hele landet er der masser af huse til salg, vil du så lave byggestop over hele landet?
Hilsen Sten
Der er så mange huse til salg i Skagen allerede, skal vi ikke lave byggestop nord for Knasborg Å – eller skal vi absolut udpine hele området for pengenes skyld?
Mette