Indbrud i Billard Klubben – Politiet søger vidner
7. maj 2009 - kl. 11:30 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Politi søger efter vidner der kan have set noget mistænkeligt i området omkring Skagen Billard Klub på Skarpæsvej. Det er i tidsrummet onsdag morgen mellem ca. 7:30 og 8:05, at 2-3 hætteklædte personer begik indbrud i Billard klubben.
Ca. 7:40 forlader 2 personer stedet med en vekselautomat, men kort tid efter vender de tilbage med en vinkelsliber for at bryde et pengeskab op. Det lykkes ikke for dem, og ca. 8:05 bliver de hentet af en person der øjensynlig har stået vagt, og alle 3 forlader Billard klubben via skarpæsvej.
Der er blevet ødelagt 3 spillemaskiner, men det endelige udbytte er endnu ikke opgjort.
Har du set noget der kan hjælpe politiet i opklaringen kan du ringe på 9845 1448
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indbrud i Billard Klubben - Politiet søger vidner' til en bekendt