Så er der børnekultur festival i Skagen – se programmet her!
9. maj 2009 - kl. 7:46 - af Hans Chr. Andersen
I anledning af, at 2009 er året, hvor der i Danmark er fokus på KLIMA OG MILJØ, vil børnekulturfestivalen også tage sit udgangspunkt her. Vi arbejder med temaet: ”Pas på min jord til jeg bliver stor”.
Kom i skoven og oplev, at vi på hele ”jorden” eksperimenterer med elementerne jord, vand, ild og luft.
Du kan være med til at lave drager, vindmøller, flyvere, fuglekaldere og andre eksperimenter med luft. Der er vandbassiner, isblokke, sæbebobleforsøg, guldgraveri og mange eksperimenter med vand.
Bålet brænder hele tiden, og der vil blive leget, snittet, lavet mad, lavet lerperler og eksperimenteret med sol og ild. Vær med til at lave en ormegård, insektfælder, skrald-indsamling, samle insekter og se dem under lup i arbejdet med jord.
I alle festivaldage deltager:
- (Frederikshavn billedkunstskole)
- SNS Vendsyssels naturvejleder Villy Hansen
- Skagens Bibliotek med et historietelt
- Skagen By og Egnsmuseum
- Byens børnehaver, vuggestuen Regnbuen, institutioner fra Frederikshavn Kommune som besøgende
ONSDAG DEN 13. Maj
10.00 Festivalen åbnes af Sten Jensen med en lille tale Musikskolens kor synger: ”Skagens børnesang” og ”Pas på min jord, til jeg bliver stor.”
10.30 ”Cirkus Sort” underholder.
11.30 Vi holder en times frokostpause.
12.30 Aktiviteterne starter, og vi arbejder frem til kl. 14.30
14.30 De voksenstyrede aktiviteter slutter. Der er åbent for selv at eksperimentere og lege videre på pladsen
TORSDAG DEN 14. MAJ
09.30 Aktiviteterne starter.
10.00 De 3-årige skal se teaterforestillingen ”Under mit træ”. (Lukket forestilling).
11.30 Frokostpause.
12.30 Aktiviteterne fortsætter. Professor Råstoffer og ballonflyverne ankommer.
13.00 Forestillingen ”Under mit træ” vises igen for de 3-årige. (Lukket forestilling)
14.30 De voksenstyrede aktiviteter slutter.Teknisk Gymnasiums kemishow starter.
FREDAG DEN 15. MAJ
09.30 Aktiviteterne går i gang. Pladsen pyntes med det, vi har lavet.
11.30 Frokostpause.
12.30 Børn og forældre kan prøve aktiviteter sammen.
14.00 Sebastian og professor Råstoffer går rundt på pladsen og snakker med børnene om, hvad de har lavet.
14.20 Vi overrækker sponsorgaver lavet af børnene.
14.30 Alle børnehaver og musikskolen optræder sammen for forældrene.
15.00 Sebastians Safarishow på scenen.
15.45 Børnekulturfestivalen 2009 slutter.
Skagen Børnekulturfestival arrangeres af:
- Byens 6 børnehaver
- Skov og naturstyrelsen Vendsyssel
- Frederikshavn billedkunstskole
- Skagen Bibliotek
- Vuggestuen Regnbuen
- Skagen By- og Egnsmuseum
Arrangørgruppen takker alle vore uundværlige sponsorer for den fine opbakning, som har gjort det muligt for os at skabe 3 spændende dage med et væld af aktiviteter og oplevelser for børn i Skagen, i Frederikshavn Kommune og de feriebørn, der finder vej til skoven.
Sponsorer:
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er der børnekultur festival i Skagen - se programmet her!' til en bekendt