Skole på Skagens Museum: Billeder i fortid og nutid

Skole på Skagens Museum: Billeder i fortid og nutid

24. maj 2009 - kl. 7:59 - af

Nu starter Billedskolen på Skagens Museum igen, så meld dig til og vær med til en spændende sæson 2009/2010. Det er en stor fordel at have en billedskole på et kunstmuseum. Vi kommer nemlig helt tæt på kunstnerne og deres kendte værker.

På Skagens Museum bliver Billedskolens deltagere introduceret til skagensmalerne og de kan lade sig inspirere til at skabe billeder, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. I dagligdagen er vi konstant omgivet af billeder – på TV, i blade og i reklamer. Billederne er også en form for sprog, der fortæller historier og gengiver følelser. Det sprog skal vi lære lidt om, ligesom vi skal lære vores eget billedsprog bedre at kende.

Der undervises i maleriets grundlæggende virkemidler, og vi skal arbejde med forskellige metoder og materialer undervejs. Fx blyant, kul, pastel, tryk, collage, akvarel og akryl. Vi skal arbejde kreativt, tænke anderledes og prøve at løse opgaver på utraditionel vis.

“Kom og vær med”, opfordrer børneformidler Mette Harbo Lehmann.“Der er plads til alle, hvad enten du er god til at tegne og male eller bare synes det er sjovt”.

  • Hold 1: tirsdag kl. 15-17 (2. – 5. klasse). Start 1. september – slut 6. april.
  • Hold 2: torsdag kl. 15-17 (6. – 10. klasse). Start 3. september – slut 8. april.

Tilmelding senest den 24. august til børneformidler Mette Harbo Lehmann på mhl@skagensmuseum.dk eller på telefon 98 44 64 44
Pris: 2 rater à 500,- kr.
Max. 15 deltagere pr. hold.
Fælles fernisering fredag den 9. april.
13 lektioner i efterår 2009 + 9 lektioner forår 2010 (lektionsplan kan fås ved henvendelse til museet)

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skole på Skagens Museum: Billeder i fortid og nutid' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger