Sådan snupper man endnu en bid af (S)kagen

Sådan snupper man endnu en bid af (S)kagen

28. maj 2009 - kl. 8:54 - af

Forkast Lokalplan SKA 225.B i Højen. Som mangeårig feriegæst i det naturskønne Skagen er det med stor modvilje, jeg har gennemset lokalplanforslag SKA 225.B.

Af interesse for, hvad der sker i det smukke Skagenområde, har jeg undersøgt, at Nordjyllands amt i 2005 har vedtaget en Natur og landskabspolitik, hvor man skriver, at alle grønne kiler totalt skal friholdes for byudvikling, og at økonomiske interesser i forbindelse med udstykning af luksusgrunde, ikke bør prioriteres højere end hensynet til bevarelse af egnskarakteristiske træk i karakterfulde landskaber.

Jeg har endvidere læst, at Miljøministeriet i en vejledning om landskabelige bevarings- værdier, anbefaler at det åbne land holdes fri for andet end samfundsmæssigt nødvendigt byggeri.

Det pågældende område, 275 c, der udgør en del af den grønne kile, har, som jeg er orienteret, gennem årene henligget som et grønt område til Munkeklitbebyggelsen, der ved glemsomhed i ejerforeningen, og ved forsømmelse af den tilsynspligtige Skagen kommune, ikke er blevet tilskødet ejerforeningen. Men det ændrer jo ikke ved, at det stadig er et unikt grønt område, der bør henligge som et stykke sammenhængende storslået natur for både skawboere, feriegæster, og til glæde for de kommende generationer.

Lad ikke kringlet jura om ejerforhold og kommunens forsømmelse af tilsynspligt blive afgørende for områdets fremtid. Den nuværende ejer har siden udstykningen af Munkeklit været helt på det rene med, at området var udlagt som grønt område, og jeg har erfaret, at ejeren netop derfor heller ikke har betalt ejendomsskat af arealet, gennem alle årene.

Til politikerne i Frederikshavn Kommune. Forkast derfor lokalplanforslag SKA 225.B, og lad der ikke ske uoprettelig skade på den smukke grønne landskabskile, der i over 40 år har nydt beskyttelse af fremsynede lokalpolitikere, både gennem den gamle byplanvedtægt, og ved flere efterfølgende lokalplaner for området.

Karin Søes
Christiansfeld

Læs mere: 1 2

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sådan snupper man endnu en bid af (S)kagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger